Kan babyer sove for meget?

Kan babyer sove for meget?

  Kan babyer og børn sove for meget? Dit barn bliver født med et stort sovehjerte og bruger de første 4 måneder af sit liv primært på at sove og en gang imellem prutte og spise. Derefter vil dit barns søvnbehov gradvist sænkes i takt med at det vokser og søvnen vil blive mere regelmæssig. 

  Dit barn har brug for alt den søvn, det kan få for at sikre at det vokser og udvikler sig korrekt. Men pres ikke dit barn til at sove. Vent i stedet på at barnet helt naturligt føler sig træt og klar til at sove, inden du putter det. Det vil yderligere hjælpe på barnets søvn, hvis det ikke er overtræt og føler sig mæt og tryg inden sengetid. Dertil kan det være en god ide at indføre et putteritual, som du kan læse mere om længere nede i artiklen. 

Sover dit barn nok?

  Søvn er ekstremt vigtigt for barnets udvikling og helbred. Hvis barnet ikke får regelmæssig og god søvn, så kan det bl.a. påvirke barnets vækst, indlæringsevne, koncentration og immunforsvar. Sørg derfor for at putte dit barn i god tid om aftenen, så det kan sove igennem og vågne veludhvilet. Virker dit barn frisk og udhvilet om morgenen og i løbet af dagen, så sover det som tommelfingerregel godt om natten.

Gode råd til dit barns søvn

  1. Put barnet på ryggen, da det mindsker risikoen for vuggedød.
  2. Fra dit barn er omkring 14 mdr. gammelt og har udviklet det rette fedtlag, kan det være en god ide at putte barnet udenfor i barnevognen. På den måde får dit barn frisk luft, mens det sover, hvilket ofte giver dybere søvn. Hvis du transportere dit barn rundt mens det sover, kan det være en god ide at anskaffe dig en babylift. De fleste babylifter kan også passe ned i barnevognen.  
  3. Hav tålmodighed, når du putter barnet. Det varierer, hvor lang tid det tager for et barn at falde i søvn, og du kan ikke fremtvinge processen. Sørg i stedet for at indføre en god putterutine, der kan hjælpe dit barn med at falde til ro. 

Putteritual

  Et putteritual kan hjælpe dit barn til at finde ro inden sengetid og få putningen til at glide meget nemmere. Dit barn elsker rutiner, da det skaber tryghed, og derfor er et putteritual en rigtig god ide før sengetid. Sørg for at gentage den samme rutine dagligt, så dit barn ved, hvad der skal ske. Hvis mor og far putter forskelligt, er det helt okay, det kan barnet godt finde tryghed i. Sørg dog for at lave et putteritual, som du kan holde ud at udføre gentagne gange i flere år, da barnet vil efterspørge det samme ritual. Lidt variation er helt okay. 

  Et putteritual gavner først efter, at barnet er 4 måneder. Indtil da falder dit barn formentlig i søvn af sig selv når, det har spist. I starten behøver et putteritual ikke at indeholde mere end en godnatsang og en ren ble, og så kan I bygge på løbende.

  Når du udfører et putteritual handler det om, at få dit barn til at finde ro. Derfor skal lyset gerne dæmpes og putteaktiviteten være rolig. Gode aktiviteter til et putteritual kan være godnathistorie, børste tænder, skifte ble, drikke vand, godnatsang, sidde i sofaen, tage nattøj på eller sige godnat til tøjbamserne. 

  I forbindelse med putningen er det vigtigt at lægge skærme som iphone, ipad, TV mv. væk minimum en time inden sengetid. Skærmene udsender et lys, som kan være med til at danne serotonin i hjernen hos barnet og dermed holde barnet vågent.

 

Putteritual baby sover

Så meget skal dit barn sove

  Det er forskelligt fra barn til barn, hvor meget de sover, men fælles for alle børn, så falder søvnbehovet med alderen. Som tommelfingerregel skal dit barn have lov at sove til det vågner af sig selv. Nedenfor kan du se nogenlunde hvor mange timer børn sover i forskellige aldersstadier fra 0-2 år.  

  • 0-4 uger: 15-18 timer i døgnet i intervaller af 2-4 timer
  • 1-3 mdr.: 14-15 timer i døgnet i intervaller af 3 timer
  • 4-5 mdr.: 14-15 timer i døgnet i intervaller af 5 timer
  • 6-12 mdr.: 14-15 timer i døgnet i intervaller af 6 timer
  • 1-2 år: 12-14 timer i døgnet med en til to lure i løbet af dagen

Hvis dit barn absolut ikke vil sove

  Der er ikke noget mere opslidende end et barn, der ikke vil sove. Derfor er det godt at vide, hvad du kan gøre som forældre, hvis dit barn sover uroligt. Der kan være forskellige årsager til manglende søvnlyst, og nedenfor giver vi nogle af dem samt eksempler på, hvad du kan gøre:

  • Rummets temperatur skal gerne være 18-20 grader ca, så barnet hverken sveder eller fryser. 
  • Manglende søvn kan skyldes et højt aktivitetsniveau tæt på sengetid. Indfør et putteritual, der sikrer, at dit barn når at falde til ro, inden det skal sove.
  • Udendørsaktiviteter i løbet af dagen er fantastiske for dit barn, da det giver frisk luft og naturligt lys, hvilket kan få barnets nervesystem til at falde til ro. Sørg for at lyset i hjemmet er dæmpet tæt på sengetid.
  • I nogle perioder er dit barn mere utrygt og har brug for, at du er nærværende og sidder ved siden af sengen indtil det falder i søvn. Vær ikke bange for at barnet bliver forvænt ved at have dig tæt på inden sengetid, da behovet højst sandsynligt vil aftage igen. 
  • Når barnet bliver ældre og har fundet ind i en regelmæssig soverutine om natten, bør du planlægge middagsluren, så den ikke ligger for tæt på sengetid.        

Skal dit barn bruge dyne og hovedpude?

  Små børn har ikke behov for at sove med hovedpude, og specielt hos spædbørn frarådes det, da hovedpuden kan risikere at lukke af for ilttilførslen til barnet og dermed forårsage vuggedød. Afhængig af barnets hovedstørrelse bør du, når barnet er omkring 1 års alderen, anskaffe en hovedpude, som barnet kan sove med. Hos babykasse.dk tilbyder vi bæredygtige hovedpuder til både baby og junior i 100 % kapok indvendigt fyldmateriale og 100 % økologisk bomuld i yderstoffet.

  Når du skal vælge dyne til dit barn, skal du starte med en babydyne. Babydyner måler som regel 100 cm i længden og kan derfor bruges til dit barn vokser til omkring 90 cm. Dette sker typisk mellem 1 - 1,5 års alderen. Herefter skal barnet overgå til en juniordyne. Som hovedregel skal dynen kunne nå helt ned om fødderne og op om skuldrene, for at det er den rette størrelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at juniordyner ikke tages i brug før barnet er minimum 1 år gammelt, da juniordyner ligesom hovedpuden kan forårsage vuggedød ved for tidlig brug. 

  Hvis dit barn sover uroligt om natten, kan en juniordyne være en god anskaffelse, da dens tungere vægt kan virke beroligende på barnet. Juniordyner måler som regel 100x140 cm og barnet vil derfor have rigeligt med plads til at bevæge sig under dynen. 

 

  Vi håber, at du kunne bruge informationen i ovenstående artikel, og du føler dig bedre rustet til at forstå og varetage dit barns søvn. 

  Vil du have mere information om børns søvn, og hvordan du tilgår den bedst muligt, så kan vi anbefale: hjemmesiden babyinstituttet.dk og sundhedsstyrelsens artikel: sunde børn


  Hvis du ønsker mere information omkring dit barn, så har vi samlet en masse værdifulde artikler omkring bleer, babymad, amning, modermælkserstatning og meget mere under vores tips og råd på hjemmesiden.