Hvor meget modermælkserstatning skal mit barn have?

Hvor meget modermælkserstatning skal mit barn have?

Når du af den ene eller anden årsag har valgt at inddrage modermælkserstatning i madningen af dit spædbarn, er der mange små detaljer i processen, du skal være bevidst om. Er du førstegangsfødende, åbner der sig en helt ny verden af viden om modermælkserstatning og alt det praktiske ved at bruge den i hverdagen.

Det er vigtigt, at dit spædbarn får mad nok for at kunne øge vægten tilstrækkeligt, men også for at støtte hjernens udvikling og have kræfter nok til at bruge sin krop. For meget mad vil kunne give problemer med overspisning, og for lidt mad vil ikke understøtte udviklingen tilstrækkeligt. Det første nødvendige spørgsmål vil være:

Hvor meget mælk og modermælkserstatning skal min baby have på et døgn?

Når man ammer sin baby, kan man ikke direkte måle, hvor meget mælk, barnet spiser. Når amningen er velfungerende, barnet virker tilpas og tager flot på i vægt, er det alle indikatorer på, at din baby får en tilpas mængde mad til at understøtte sin udvikling.

Fra kvinde til kvinde er der forskel på, hvor meget fedt modermælk indeholder, men også i løbet af ammeperioden og på forskellige tidspunkter af døgnet. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er, at energibehovet for et spædbarn ved 1-månedsalderen pr. kg kropsvægt pr. døgn er 486 kJ/kg for drenge og 469 kJ/kg for piger. Behovet falder med tiden, og et barn på 12 måneder har behov for 337 kJ/kg for drenge og 333 kJ/kg for piger.

Mængden af modermælkserstatning varierer

Modermælkserstatning har forskelligt energiindhold på tværs af mærker, men som udgangspunkt kan man regne med, at et spædbarn på en måned skal indtage mellem 165 - 175 ml pr. kg kropsvægt pr. døgn. En baby på 4 kg skal altså spise et sted mellem 660 og 700 ml modermælkserstatning pr. døgn.

Skal du lave regnestykket selv, er det en rigtigt god idé at læse op på energiindholdet på den valgte modermælkserstatning og måle mængden op ved hjælp af angivelserne fra Sundhedsstyrelsen. Modermælkserstatningen Baby & Me Organic indeholder for eksempel lidt færre kiloJoule pr. 100 ml end modermælkserstatning fra Nestlé.
Har du spørgsmål til vores modermælkserstatninger eller behov for råd og vejledning til brugen af dem, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan ringe til os på hverdage mellem kl. 9 og 14 på tlf. 70 60 55 85, eller du kan sende en mail til info@babykasse.dk. Vi glæder os til at hjælpe dig.